Álfheimr Times

Álfheimrs egne favoritter, Álfheimr Mistrunners, meddelte tidligt denne morgen at holdets grundlægger, Taian Mistrunner, trækker sig efter gårsdagens kamp.

Taian Mistrunner bevæger sig mod den sidste halvdel af sit syvende århundrede, og har de seneste få årtier efter eget udsagn følt at hans tid som blood bowl spiller sang på sidste vers. Taian har været plaget af en skræntende fysisk form, og da han ved gårsdagens kamp mod Human Dogs tildrog sig en voldsom kravebensskade, var tiden inde til en endelig tilbagetrækning fra sporten. I hvert fald som aktivt deltagende, for som Taian selv sagde det: Jeg har været en del af at rejse dette fabelagtige hold, og vil nu med glæde se frem til at følge dets sejre fra sidelinjen. I fraværet af Ulthwé Highlords er det svært at se hvilken anden race i CUPen der skulle have format til at tage sejren hjem. Dog glæder jeg mig over at min sidste kamp skulle blive mod de nogenlunde værdige mennesker og ikke fx de patetisk dårligt boldspillende kaoskrigere.

Álfheimr Mistrunners vinder The Golden Hand Cup!

Forventningerne til AH var efter en skuffende ligasæson mastodontiske da The Golden Hand Cup blev afholdt på elvernes hjemmebane i Athel Loren. Efter at have lidt svidende mandtab og nederlag mod gamle rivaliserende hold, havde AH's fanskare akut behov for en at se deres idoler rejse sig og genvinde fortidens styrke. Og de blev ikke skuffede. AH kæmpede sig overlegent igennem den indledende runde uden at lukke et eneste touchdown ind, mens det ikke skortede på bolde i deres modstanderes end zone.

Semifinalen mod Auvreaanea skulle vise sig at blive en større udfordring, men til stor begejstring for den talstærke woodelf tilskuerskare endte kampen mod deres skændige slægtninge 3-2 til AH's fordel.


Så oprandt dagen hvor finalen skulle stå imod Legion of Pestilence hvis ildelugtende kadavres blotte tilstedeværelse i Athel Loren kunne føles som en tung byrde i enhver elvers hjerte. Værre blev det kun af at disse udøde blot var en kamp fra at vinde gunsten at modtage dronning Ariels livgivende berøring. En absurditet de færreste kunne få sig selv til at tænke på - for da slet ikke at sige tale om.

Solen bagte fra en skyfri himmel imens de to hold, så forskellige som nat og dag, tog opstilling overfor hinanden på linjen. Stadion var fyldt til bristepunktet - hver og enkelt mulig plads reserveret til elvernes fanskare var optaget, og hadet til modstanderne kunne mærkes i den tunge, varme luft. Ingen havde glemt Aeril Gäithskye's "uheld" der kostede ham hans karriere for en fan af LoP's hånd. På trods af talstærke sikkerhedsvagter brød tumult ud på stadion da begge fanskare invaderede banen før første kick off og efterlod nogle elvere, men langt flere udøde, liggende ubevægelige i det tørre græs. Såvel spillere som fans.

Efter disse dramatiske begivenheder modtog LoP bolden og begav sig i vanlig stil mod elvernes end zone med langsomme, sikre skridt. Elverne sprang omkring muren af rådnende kød i forsøget på at finde en åbning, men kadavrenes løse lemmer holdt overraskende stærkt på bolden. Halvvejs inde i halvlegen lykkedes det dog Gale Wristewell at fravriste en pestigor bolden, og pludselig åbnedes en chance for en AH scoring. Stadion holdt vejret, og voldsom var skuffelsen hos de talstærke elverfans da LoP påny bemægtigede sig bolden og nåede at score i deres sidste fase af første halvleg. Ved det efterfølgende kick off satte topscoreren Jilian Mistrunner, søn af Taian Mistrunner, sine holdkammarater ind i en dristig plan der skulle muliggøre et touch down før halvlegens afslutning. Den storstilede plan kig dog i vasken da Sprouthead viste sig at stå lidt for mageligt på linjen. Således sluttede første halvleg 0-1 til LoP, og ængsteligheden kunne føles blandt alle elvere på stadion.

Hvor Sprouthead fejlede i første halvleg "spillede" han til gengæld fantastisk derefter. Eller rettere: han udfyldte sin rolle som AH's slagkraftigste force stærkere end nogensinde før da han sendte LoP's gruopvækkende, mægtige, betænsfyldte uformelige klump af en big guy til tælling. Uden dens lange tentakler til at holde på elverholdets stjernespillere blev kampen pludseligt mærkbart lettere for et wood elf hold der godt nok havde modtaget nogle slag fra LoP, men stadig stod talstærkt på banen. Ja, i stik modstrid med alle forventninger faktisk mere talstærkt end deres modstandere. Dette medførte at elverne ikke var til at bremse da de endelig spillede bolden op af deres modstanderes banehalvdel og Jilian Mistrunner udlignede til 1-1. Første halvleg skulle byde på endnu en chance for scoring, men endte dog før denne kunne realiseres og kampen gik ind i forlænget spilletid.

Det havde været en nervepirrende finale med chancer for begge hold. Specielt overraksende var det at de ellers noget langsommere LoP havde taget intiativet ved to lejligheder hvor AH skulle modtage bolden. Det lykkedes dog elverne at beholde bolden, og særligt det forhold at de slap for voldsomme skader mens de pådrog LoP et par, samt det at de vandt lodtrækningen om at åbne den forlængede spilletid, afgjorde udfaldet. Kampen endte efter kort tids forlænget spilletid 2-1 til hjemmeholdet Álfheimr Mistrunners!



Byd Ferryn Dewdrinker velkommen tilbage!

Selvom en cup sejr altid er rigeligt grund til fest og glæde var denne alligevel usammenligneligt glædelig for AH og deres fans. Den fantastisk spillende Ferryn Dewdrinker, tidligere modtager af Nuffles kaotiske "velsignelse" efter AH's sejr i første Chaos Cup, var som bekendt blevet slået ihjel i cuppens første kamp. Det eneste håb for hans overlevelse og helbredelse var således at AH tog sejren i cuppen, så spillerne har spillet ikke kun for guldet, men for deres elskede og højtagtede medspillers liv! Til alt held er denne nervepirrende situation nu kun et uhyggeligt minde om hvordan AH rejste sig og spillede deres bedste da situationen mest påkrævede det. Velkommen tilbage til Ferryn Dewdrinker! Dit hold og dine fans har savnet dig, dine modstandere har ikke.