S P L A T
Vil du reagere på denne meddelelse? Tilmeld dig forummet med et par klik eller log ind for at fortsætte.
S P L A T

S P L A T forum


Du er ikke logget ind. Log ind eller registrer dig her.

Alfheimr Mistrunners - Hall of Fame

Go down  Besked [Side 1 af 1]

1Alfheimr Mistrunners - Hall of Fame Empty Alfheimr Mistrunners - Hall of Fame Tors 12 Mar 2009 - 21:39

johnni hansen

johnni hansen
Gnom Svinehyrde

Et testamente til de store spillere der har kæmpet for deres holds storhed, men nu ikke længere kan stå skulder ved skulder med deres frænder i glorværdige sejre eller de sjældne, svidende nederlag.


----------------------
Waix Wyxwenwythl
----------------------

Karriere: SPLAT CUP sæson 3, Chaos Cup 2

Præstationer: Flest kills SPLAT CUP sæson 3

Skæbne: Faldt i kamp mod Legion of Pestilence for hånden af en nu (på ny) død rotter

Waix var en sjældent hårdhåndet wood elf. I hans unge år sås de af hans jævnaldrende der ikke holdt sig på god fod med ham ofte hængende i deres udstrukne underhylere fra kronerne af høje egetræer. Da Waix senere stiftede bekendtsskab med sporten Blood Bowl blev det redningen for en ellers utilpasset ung elver som snart kunne sole sig i anden respekt end den hans frygtsomme ofre viste ham. På banen markerede Waix sig som en dygtig spiller der ikke alene havde sans for spillet, men også forstod at gå ind i hårde tacklinger og komme ud af dem igen som den største mand. Efter hans fald i kamp er det blevet antydet af visse af Waix' gamle bekendtskaber at den skæbne var uundgåelig for den naturstridigt aggressive wood elf.



----------------------
Ziera Zcheherazade
----------------------


Karriere: Chaos Cup 1, SPLAT CUP sæson 3, Chaos Cup 2, SPLAT CUP sæson 4

Præstationer: Satte nye standarder for cage-breaking, var første elver nogensinde fra Alfheimrs skove til at mutere for Nuffles hånd

Skæbne: Dolket ihjel af starplayer Skitter Stab-Stab da denne spillede for Schrödinger's Rats

Da Alfheimr Mistrunners stillede det oprindelige hold til den første Chaos Cup, var Ziera den stærkeste enkelte profil på holdet. Hendes yndefulde elegance på banen koblet med hendes betagende skønhed tryllebandt hendes publikum og gav hende mange tilhængere også blandt modstanderes fanskarer. Skitter Stab-Stab gør klogt i at forblive i skyggerne. Ziera er blevet kaldt Alfheimr skovenes største spiller og er blevet sammenlignet med legendariske spillere som Jordell Freshbreeze. Sikkert er det at Alfheimr Mistrunners vandt guld i alt det deltog i mens Ziera spillede for holdet.



-----------------
Aeril Gäithskye
-----------------


Karriere: SPLAT CUP sæson 3, Chaos Cup 2, SPLAT CUP sæson 4

Præstationer: Flest touchdowns SPLAT CUP sæson 3

Skæbne:
Indvalidepensioneret efter at have fået smadret kravebenet af en sten kastet fra tilskuerstænderne ved kick-off til kampen mod Legion of Pestilence

Som udpræget boldspiller og entusiastisk dyrker af de tekniske aspekter af blood bowl spillet undgik Aeril konfrontationer såvel på banen som udenfor. Han var kendt som en hensynsfuld og loyal, men også yderst privat, herre der ikke skabte nogen fjender i sit liv udenfor banen. Det gjorde han imidlertid på banen hvor hans mange og overlegne løb mod modstanderens end zone var med til at nære et ulmende had til hans person blandt konkurrenternes fanskarer. Spekulationer om Aerils seksuelle preferencer kastede blot sortkrudt på dette bål - særligt blandt flere af de mere primitive racers tilhængere var dette emne genstand for megen opmærksomhed. Det vides den dag i dag ikke præcist hvem blandt publikum der med en sten satte punktum for Aerils glorværdige karriere eller om dette overhovedet var målet. Mange mener at han var et bedrøveligt offer for en primitiv hjernes afstumpede had, andre mener at hans uheldige skæbne kan være arrangeret af Legion of Pestilence eller en del af dette holds fanskare.




----------------------
Ferryn Dewdrinkerl
----------------------

Karriere: SPLAT CUP sæson 3,4,5 & 6 Chaos Cup 1 & 2, Golden Hand Cup 1 & 2

Præstationer: Anden elver af Alfheimrs skove til at modtage en mutation fra Nurgles hånd.

Skillset: Block, Dodge, Hypnotic Gaze, Kick, Side Step

Skæbne: Død til skaven starplayer

Tilbage til toppen  Besked [Side 1 af 1]

Lignende emner

-

» Hall of Fame

Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum