Der er fire karakterer, Mette har valgt pigen - hvilket passer fantastisk - men derudover må I sgu slås om de tilbageværende. I kan jo begynde at smide nogle prioriterings-point, men jeg vil ikke blande mig i, hvordan I i sidste ende bliver enige.
De fire karakterer:
Alle roller har en indflydelses-sfære, indenfor hvilken man har det sidste ord, og en mekanisk fordel i spillet. Herudover har jeg skrevet en kort note til rollen i gruppen, og rollens relaterede temaer - disse skal ikke ses som hugget i sten, men et udgangspunkt man gerne må spille op imod, eller vende på hovedet. Se introduktion til spillet.
-
Arvingen.
Arvingen er lige kommet i den giftedygtige alder, og er enebarn. På trods af sin ringe alder, er hun intelligent - hvilket ikke er unormalt for kongeslægten, der netop er den familie med bedst adgang til forfædrenes hukommelse. Der hviler et stort ansvar på hendes skuldre; hun er det bedste led mennesket har til sin fortid, og den hun vælger bliver konge!
Indflydelses-sfære:
Alle adelsfolk skylder arvingen deres troskab; hun er ikke regent når kongen dør, men kan som udgangspunkt love næsten hvad som helst, og dette vil være juridisk bindende.
Alle beslutninger der har at gøre med adelige, en slægt, jord eller privilegier afgøres i sidste ende af arvingen.
Fordel i spillet:
Arvingen kan, pga. sin blodlinie, huske ting hendes forfædre kom ud for, og bruge denne viden direkte - det kan for eksempel være hun kan skyde med bue, når hun har allermest brug for det.
Arvingen har ikke så specialiseret en rolle, som de andre karakterer, men kan til gengæld frit vælge fordele og får flere XP per session.
Desuden kan Arvingen holde hof. Her kan udstedes dekreter, gives tjenester og - vigtigt - et sådant hof er landets øverste dømmende myndighed!
Rolle i forhold til gruppen:
Arvingen starter måske lidt usikker, men har formelt stor magt. Denne kan dog skride henover spillet. Men man kan stadig blive konge, hvis hun gifter sig med én! Arvingen er vant til at omgås folk som troldmanden, og kender og føler sig tryg ved soldaten, mens naturen vil være ukendt og lidt skræmmende for hende.
Tema - Håbet Om Fremtiden:
Arvingen er håb - kongeslægten og menneskenes race-hukommelse er ikke tabt.
-
Troldmanden.
Troldmanden er respekteret og magtfuld, måske mester af én af de fem sfærer. Han er af en adelsslægt, der har specialiseret sig i viden og magi, og det er indenfor dette område han kan trække på blodets hukommelse. Troldmanden er civiliseret og nobel, og lever efter et sæt regler for korrekt opførsel - men dermed ikke sagt han skal være et dyds-eksempel på dem.
Indflydelses-sfære:
Alle er bange for en troldmand, og alle respekterer hans viden om magien. Som den eneste lærde der stadig er i live, står det desuden til ham at forvalte al rigets viden.
Alle beslutninger der omhandler magiens påvirkning, forvaltning eller forsøg på at fremskaffe magiske artifakter, bøger eller lignende falder til troldmanden.
Fordel i spillet:
Troldmanden kan magi. Selvom det er svært uden sit laboratorium, tjenere og materialer er det stadig en enorm magt, og hvis de rette ressourcer igen kan fremskaffes er der næsten ingen grænser for denne magt.
Herudover kan troldmanden gøre krav på materialer og tjenester der er nødvendige for hans funktion som "troldmand der tjener riget" - hvornår man gør det, og hvad tjenesterne kan være, er ikke 100% defineret, og slet ikke i denne krise-situation.
Rolle i forhold til gruppen:
Troldmanden er vant til stor magt, men er sat i en uvant situation. Om han er knækket fra starten og skal komme igen, eller langsomt mister sin selvsikkerhed er op til spilleren. Troldmanden er bymenneske, arvingens vasal og soldatens overordnede.
Tema - Den Tabte Civilisation:
Troldmanden er den civilisation som næsten er tabt for evigt; det vi var og kan være, alt hvad der er storslået ved menneskeheden og som vi ikke må glemme og gå på kompromis med.
PS: Troldmanden har desuden en tjener/kok, som dør i løbet af første akt.
-
Herremanden.
Herremanden er af adelsslægt, men ved også at ved kanten af riget, hvor han bor, er det ikke det vigtigste eller hvor magten kommer fra. Hvis høsten slår fejl eller bønderne hader dig, er din familie intet værd. Herremanden er praktisk og fornuftig, men tager også mere eller mindre del i den overtro der præger de folk der lever tæt på naturen.
Indflydelses-sfære:
De der lever af jorden, vil instinktivt respektere herremanden - han spiller en særlig rolle i deres samfund, og deres forståelse af naturen. Desuden er han ganske enkelt bedre vant i "det grønne".
Alle beslutninger der omhandler landets bonde-kultur og -religion, samt praktiske beslutninger om den daglige overlevelse, tages i sidste ende af herremanden.
Fordel i spillet:
Herremanden har adgang til en lang række Edges, som går på samspil med naturen, og disse er nærmest overnaturlige i karakter. Det kan være at forstå dyrs signaler, aflæse en scene ved at læse spor, klatre og springe, eller have en familiar.
I de ritualer og den overtro der præger størstedelen af befolkningen har Herremanden og hans ret til jagt en særlig rolle - han kan forestå ritualer, som i hvert fald i folkets øjne har reel magt.
Rolle i forhold til gruppen:
Herremanden er før spilstart den klart mindst magtfulde, men får pludselig en langt større indflydelse - hvordan han håndterer og forvalter denne er op til ham selv. Han er mere naturmenneske end nogen af de andre, er arvingens vasal og uvant ved hoffet, mens han kan respektere soldatens "arbejde".
Tema - Pragmatisk Accept:
Herremanden er pragmatisk, og forholdsvis omstillingsparat. Han vil tænke overlevelse, fremfor at nå tilbage til en given situation.
(Frank Herbert har selvfølgelig forklaret det meget bedre, man kan med fordel læse Seed Stock (9 sider), som kan lånes af mig, eller læses her: http://www.scribd.com/doc/38550753/Herbert-Frank-Seed-Stock).
-
Den gamle soldat.
Soldaten er ikke nødvendigvis en gammel mand, men han er afn en eller anden grund ikke længere den kriger han var. Han har affundet sig ved en plads ved hoffet, som rådgiver og/eller livvagt. Han har kongefamiliens ubetingede tiltro, og er "en stolt tjener". Han er rigets førende taktiker, i hvert fald efter katastrofen, og har set rigeligt krig og død.
Indflydelses-sfære:
Soldater eller militsfolk stoler på den der ved hvad han laver, og som kan få dem igennem levende - det er soldaten!
Enhver beslutning der omhandler kamp, forberedelser til kamp eller håndtering af en flok soldater falder til soldaten.
Fordel i spillet:
Soldaten har adgang til Edges der omhandler kamp, både ift. ham selv, men også fordele der hjælper hele gruppen og grupper af NPC'er. I kampsituationer med flere NPC'er, styrer soldaten disse, og kan join'e et kompagni med stor fordel, men til gengæld ikke fungere som enkelt-karakter.
Som øverste militære myndighed kan soldaten påkræve en herremand eller by at stille en milits, der udgøres af de våbenføre mænd.
Rolle i forhold til gruppen:
Soldaten er som udgangspunkt tilbagetrukken, indtil hans ekspertise er nødvendig. Det er han i hvert fald vant til, men ingen siger det skal fortsætte med at være sådan! Han har arvingens øre og er bund-loyal, er respektfuld overfor troldmanden (hvis slags han kender værdien af!) og ved måske ikke lige hvor han skal placere en herremand, der formelt er af højere rang, men har mindre erfaring ved både hof og i krig.
Tema - Den Sidste Kamp:
Soldaten står for to modstridende idéer; hans gamle instinkter siger at der skal slås hårdt mod hårdt, og rejses en hær for hævn og sikkerhed - men han er også træt af krig og måske ikke så sikker på det ville låse alle problemer. Men den militære virkelighed og nødvendigheder vil være gennemgående for hans karakter.
De fire karakterer:
- Arvingen - prinsesse, den sidste af kongeslægten, enormt potentiale. Familienavn; Alides.
- Troldmanden - adelsmand, civiliseret og vant til magten og dens spil. Familienavn: Harino.
- Herremanden - en adelsmand fra en mindre familie, med solide rødder til den jævne mand og naturen. Familienavn: Kynet.
- Den gamle soldat - en skadet eller ældet soldat, nu rådgiver og/eller vagt for kongefamilien. Familienavn: Hallister.
Alle roller har en indflydelses-sfære, indenfor hvilken man har det sidste ord, og en mekanisk fordel i spillet. Herudover har jeg skrevet en kort note til rollen i gruppen, og rollens relaterede temaer - disse skal ikke ses som hugget i sten, men et udgangspunkt man gerne må spille op imod, eller vende på hovedet. Se introduktion til spillet.
-
Arvingen.
Arvingen er lige kommet i den giftedygtige alder, og er enebarn. På trods af sin ringe alder, er hun intelligent - hvilket ikke er unormalt for kongeslægten, der netop er den familie med bedst adgang til forfædrenes hukommelse. Der hviler et stort ansvar på hendes skuldre; hun er det bedste led mennesket har til sin fortid, og den hun vælger bliver konge!
Indflydelses-sfære:
Alle adelsfolk skylder arvingen deres troskab; hun er ikke regent når kongen dør, men kan som udgangspunkt love næsten hvad som helst, og dette vil være juridisk bindende.
Alle beslutninger der har at gøre med adelige, en slægt, jord eller privilegier afgøres i sidste ende af arvingen.
Fordel i spillet:
Arvingen kan, pga. sin blodlinie, huske ting hendes forfædre kom ud for, og bruge denne viden direkte - det kan for eksempel være hun kan skyde med bue, når hun har allermest brug for det.
Arvingen har ikke så specialiseret en rolle, som de andre karakterer, men kan til gengæld frit vælge fordele og får flere XP per session.
Desuden kan Arvingen holde hof. Her kan udstedes dekreter, gives tjenester og - vigtigt - et sådant hof er landets øverste dømmende myndighed!
Rolle i forhold til gruppen:
Arvingen starter måske lidt usikker, men har formelt stor magt. Denne kan dog skride henover spillet. Men man kan stadig blive konge, hvis hun gifter sig med én! Arvingen er vant til at omgås folk som troldmanden, og kender og føler sig tryg ved soldaten, mens naturen vil være ukendt og lidt skræmmende for hende.
Tema - Håbet Om Fremtiden:
Arvingen er håb - kongeslægten og menneskenes race-hukommelse er ikke tabt.
-
Troldmanden.
Troldmanden er respekteret og magtfuld, måske mester af én af de fem sfærer. Han er af en adelsslægt, der har specialiseret sig i viden og magi, og det er indenfor dette område han kan trække på blodets hukommelse. Troldmanden er civiliseret og nobel, og lever efter et sæt regler for korrekt opførsel - men dermed ikke sagt han skal være et dyds-eksempel på dem.
Indflydelses-sfære:
Alle er bange for en troldmand, og alle respekterer hans viden om magien. Som den eneste lærde der stadig er i live, står det desuden til ham at forvalte al rigets viden.
Alle beslutninger der omhandler magiens påvirkning, forvaltning eller forsøg på at fremskaffe magiske artifakter, bøger eller lignende falder til troldmanden.
Fordel i spillet:
Troldmanden kan magi. Selvom det er svært uden sit laboratorium, tjenere og materialer er det stadig en enorm magt, og hvis de rette ressourcer igen kan fremskaffes er der næsten ingen grænser for denne magt.
Herudover kan troldmanden gøre krav på materialer og tjenester der er nødvendige for hans funktion som "troldmand der tjener riget" - hvornår man gør det, og hvad tjenesterne kan være, er ikke 100% defineret, og slet ikke i denne krise-situation.
Rolle i forhold til gruppen:
Troldmanden er vant til stor magt, men er sat i en uvant situation. Om han er knækket fra starten og skal komme igen, eller langsomt mister sin selvsikkerhed er op til spilleren. Troldmanden er bymenneske, arvingens vasal og soldatens overordnede.
Tema - Den Tabte Civilisation:
Troldmanden er den civilisation som næsten er tabt for evigt; det vi var og kan være, alt hvad der er storslået ved menneskeheden og som vi ikke må glemme og gå på kompromis med.
PS: Troldmanden har desuden en tjener/kok, som dør i løbet af første akt.
-
Herremanden.
Herremanden er af adelsslægt, men ved også at ved kanten af riget, hvor han bor, er det ikke det vigtigste eller hvor magten kommer fra. Hvis høsten slår fejl eller bønderne hader dig, er din familie intet værd. Herremanden er praktisk og fornuftig, men tager også mere eller mindre del i den overtro der præger de folk der lever tæt på naturen.
Indflydelses-sfære:
De der lever af jorden, vil instinktivt respektere herremanden - han spiller en særlig rolle i deres samfund, og deres forståelse af naturen. Desuden er han ganske enkelt bedre vant i "det grønne".
Alle beslutninger der omhandler landets bonde-kultur og -religion, samt praktiske beslutninger om den daglige overlevelse, tages i sidste ende af herremanden.
Fordel i spillet:
Herremanden har adgang til en lang række Edges, som går på samspil med naturen, og disse er nærmest overnaturlige i karakter. Det kan være at forstå dyrs signaler, aflæse en scene ved at læse spor, klatre og springe, eller have en familiar.
I de ritualer og den overtro der præger størstedelen af befolkningen har Herremanden og hans ret til jagt en særlig rolle - han kan forestå ritualer, som i hvert fald i folkets øjne har reel magt.
Rolle i forhold til gruppen:
Herremanden er før spilstart den klart mindst magtfulde, men får pludselig en langt større indflydelse - hvordan han håndterer og forvalter denne er op til ham selv. Han er mere naturmenneske end nogen af de andre, er arvingens vasal og uvant ved hoffet, mens han kan respektere soldatens "arbejde".
Tema - Pragmatisk Accept:
Herremanden er pragmatisk, og forholdsvis omstillingsparat. Han vil tænke overlevelse, fremfor at nå tilbage til en given situation.
(Frank Herbert har selvfølgelig forklaret det meget bedre, man kan med fordel læse Seed Stock (9 sider), som kan lånes af mig, eller læses her: http://www.scribd.com/doc/38550753/Herbert-Frank-Seed-Stock).
-
Den gamle soldat.
Soldaten er ikke nødvendigvis en gammel mand, men han er afn en eller anden grund ikke længere den kriger han var. Han har affundet sig ved en plads ved hoffet, som rådgiver og/eller livvagt. Han har kongefamiliens ubetingede tiltro, og er "en stolt tjener". Han er rigets førende taktiker, i hvert fald efter katastrofen, og har set rigeligt krig og død.
Indflydelses-sfære:
Soldater eller militsfolk stoler på den der ved hvad han laver, og som kan få dem igennem levende - det er soldaten!
Enhver beslutning der omhandler kamp, forberedelser til kamp eller håndtering af en flok soldater falder til soldaten.
Fordel i spillet:
Soldaten har adgang til Edges der omhandler kamp, både ift. ham selv, men også fordele der hjælper hele gruppen og grupper af NPC'er. I kampsituationer med flere NPC'er, styrer soldaten disse, og kan join'e et kompagni med stor fordel, men til gengæld ikke fungere som enkelt-karakter.
Som øverste militære myndighed kan soldaten påkræve en herremand eller by at stille en milits, der udgøres af de våbenføre mænd.
Rolle i forhold til gruppen:
Soldaten er som udgangspunkt tilbagetrukken, indtil hans ekspertise er nødvendig. Det er han i hvert fald vant til, men ingen siger det skal fortsætte med at være sådan! Han har arvingens øre og er bund-loyal, er respektfuld overfor troldmanden (hvis slags han kender værdien af!) og ved måske ikke lige hvor han skal placere en herremand, der formelt er af højere rang, men har mindre erfaring ved både hof og i krig.
Tema - Den Sidste Kamp:
Soldaten står for to modstridende idéer; hans gamle instinkter siger at der skal slås hårdt mod hårdt, og rejses en hær for hævn og sikkerhed - men han er også træt af krig og måske ikke så sikker på det ville låse alle problemer. Men den militære virkelighed og nødvendigheder vil være gennemgående for hans karakter.
. 
