recaps

1. spilgang (Sommerhuset, Helgenæs d. 10.-12. januar)

Med udsigt til at skulle tilbringe 6 uger med at krydse Centaurnes stepper Cannillundh, først med Dværge Thanens fra Gogledd Gaers oldefaders daggert der var tilvejebragt af familien Gostvander og for derefter at vende tilbage med belønningen for samme, indså Zaraya og Jobertuck, Gostvandersfamiliens udsendinge, hurtigt at de behøvede hjælp til at komme over stepperne. I Hobort på den Gathorianske grænse stødte de imidlertid på en noget fåmælte og enigmatiske Centaur kriger Endro, der indvilligede i at guide dem til Dværgenes Bjerge. Da de vendte tilbage med den 10.000 sølvstykker store dusør opsøges de på deres logi af Lady Calamya Cuillen, hvis fader ligger for døden af en tærrende sygdom imens hendes broder, arvingen til Cuillen lenet er forsvundet. De tre kammerater accepterede og befandt sig snarligt i Cuillen, hvor de blev mødt at rygter om et monster der var begyndt at plage egnen. Monstret havde endnu kun taget får, men imens heltene befinder sig i lenet går det op for dem at arvingen, Calamyas broder Baralon er taget afsted for at nedkæmpe bæstet, samtidig med at monstret æder et menneske første gang...

Gruppen tager afsted for at få fat på Baralons rustning, og Familiens sværd som Baralon havde haft med sig imod bæstet. De finder hurtigt ind til tårnet hvor de mistænker bæstet for at holde til. Og ganske rigtigt, i det faldefærdige ruin-tårn befinder sig en Manticore, som skræmmer Jobertuck til at segne (eller var det mon Garveren kones afgnavede kranium?) Endro stormer op for at angribe bæstet, men den flygter. Efterfølgende undersøger de tårnets omgivelser og Endro opdager hurtigt at der har været besøg af en flok gobliner på mellem 5 og 10, som sandsynligvis har ribbet stedet for skatte etc. imens undersøger Zaraya stedet stadig intakte Pentagram (hmm?). de beslutter sig for at eftersætte goblinerne istedet for at fange Manticoren og en hæsblæsende jagt, der fører vore helte over Hammans bakker og til den nordligste Gathorianske by Calbarra inden de møder goblinerne på vej ind i bjergene. Jobertuck rydder den ene vagt af vejen og bereder sig på at skære bardunerne i goblinernes telt over, imens Endro og Zaraya bevæger sig ind i lejren. Endro opdager imidlertid en vagt som Jober havde overset, og en hurtig kamp følger, hvor goblinen må sande hvordan en Centaur ser ud (og føles!!!) når man ligger på ryggen og kigger op. Zaraya kaster en Panic spell på de resterende gobliner, der er fanget under telt-dugen og de angriber hinanden med hvad de måtte have ved hånden. kampen er kort og brutal og ender med at Jober afstedkommer en der forsøger at angribe Zaraya, imens denne sender sine Vingede Knive afsted med dødelig usvigelighed imens Endro danser Morte Macabra på vagten. De finder Baralons udstyr iblandt tyvekosterne, men ingen rustning. de beslutter sig dog for at vende tilbage og indkassere dusøren for sværdet.

på tilbagevejen overnatter de i den forladte ruin-by Cal Barra, som stod i sin storhedstid i Druiderne Era. Ødelagt under inkvisitionen. og efterladt til skræk og advarsel for alle kættere. her møder de den aldrene vandringsmand Calaebraxis der deler deres bål og telt, og til afsked giver dem retninger til at lokalisere deres "unge herre Baralon". de finder ham efter 4 dages rejse gennem skoven i en lille by der kaldes "pile-kvist" hvor han åbenbart agter at blive, da han er blevet forelsket i landsby-lederens datter. Gruppen forsøger at overtale ham til at vende tilbage, men han afslår på det kraftigste og der ligges planer om at bortføre ham med magt. han indvilliger dog i af udlevere sig rustning og gruppen tager afsted for at aflevere både sværd og rustning...

Hjemme i Cuillen lenet er der ballade pga. et politisk arrangeret ægteskab. Og gruppen, meget imod Jobers vilje, klarer sig uden om skærerne, og begiver sig til Luitherne, Druiderne gamle ø, der nu huser den største troldmandsskole i den nordlige del af kontinentet. Her observeres åbningen af en "elementar-portal", som i midlertid viser sig at være udført af en halv-kætterisk troldmand, under akademiske termer, der slører hans tilgang og overbevisning for tilskuere så vel som den Kirrelianske Inkvisition. Zaraya spørger troldmanden ud om hendes Fader, og denne opgiver hans navn, hvilket ingen har kunne gøre tidligere. Zaraya er dog stadig på bar bund, da troldmanden også erkender at ingen har set eller hørt fra ham i de sidste 20 år, og hentyder at han sikkert hellerikke bruger det navn længere...

fortsættelse følger...

Da Manolin Gostvander vender tilbage til Nidore Accasar efter næsten 2 år i selvvalgt eksil hos dværgene, såret af en forgiftet goblin-pil, med min kriger-frænde, dværgen Ingot Ironstrong ved sin side, venter der allerede fra velkomstmåltidet nye fgorpligtelser. Nogle af familiens handelspartnere, fra Baroniet Ferembel, der er indgift med Familien Finch, der delvist forårsagede Manolins udrejse fra Nidore Accasar, har anmodet om assistance til et "mindre" problem med nogle trolde, der har bevæget sig unaturligt langt ud på åbent land, og angriber bønder og deres kreaturer...

Desuden er det det samme område som det forjættede Lyness skjold er forsvundet i, så der ligger en reel mulighed i at en trolde-jæger ekspedition vil kunne genvinde det, og den umådeligt høje værdi det representerer.

Det korte af det lange bliver at gruppen tager afsted, med Manolin, Ingot og Endro beredt til at gøre det beskidte arbejde, mens Zarayas opgave er at kunne identificere skjoldet, og Jobertuck ikke kan styre sin gensynsglæde med Manolin især da han også deltog på den tur, der endte med at kaste en alvorlig skygge på Manolins gode navn, samt den klækkelige bøde han blev idømt.

Vore helte ankommer altså til Baronen af Ferembels borg, hvor de præsenteres for Den mellemste søn, Gastonne, der skal lede jagten. Han viser sig dog at være en hoven fyr, så gruppen beslutter sig for at forsøge at lave en alternativ plan i det tilfælde at Gastonne og hans venner, yderligere fire riddere, skal falde dem i ryggen på grund af den tidligere sag. Jober smutter ud for at undersøge de andre riddere og opdager at de to af dem er medlemmer af Lochtourne Orderen og om muligt endnu mere hovne og spradebasse-agtige end Gastonne, men for dog belært dem en smule om vin. sagen afsluttes dog ved afrejse af Zaraya, der simpelthen kaster en formular, der en gang for alle afslører Gastonne og kumpaners intentioner. der viser sig ikke at være tale om slet spil. så vore helte ånder lettet op og drager afsted på trolde-jagt.

Jagt-følget ankommer ved middagstid til landsbyen bramleton, og bliver indkvarteret i henholdsvist en stald og i magistratens hus, og der lægges friske kadavre ud, samtidig med at der føres blodspor ind i skoven, og inden længe er der bid og en af væbnerne trutter febrilsk i sit horn. gruppen når lige ud til porten, da de ser ham blive slået for panden af en stor, brølende trold, og falde sammen som en kludedukke, kylet henover engen. trolden nedkæmpes ved gruppens fælles hjælp, allerede inden ridderne har fået iført sig deres rustninger. da trolden ligger blødende og død på jorden kommer de anstigende i deres fineste pus, med en noget fortrydelig mine. de beslutter sig for at drage ind i skoven, for selv at opsøge nogle trolde, så de ikke taber ansigt for landsbyens beboere, der ivrigt har fulgt med fra byens palisader.

Manolin bliver dog ramt, ikke af trolden, men af fortiden. han gribes af panik og flygter op på loftet i deres lade og må bringes til besindelse af Ingot. da hele miseren er overstået og Endro har hugget hovedet af trolden, mens Zaraya og Jober har bygget et bål op omkring troldens lig. kommer lyden fra et jagthorn inde fra skoven, og gruppen samles for at ligge en plan.

gruppen ledsager den sidste af riddernes væbnere ind for at undsætte ridderne. Zaraya kaster en formular der sætter hende i stand til at flyve i forvejen og hun finder snart ridderne i sørgelig forfatning i en ild-barrikaderet forskansning i mod floden. de andre eventyrer indfinder sig snarligt derefter og de medtagede riddere delvist overtales, delvist tvinges til at tage sig sammen og slå følgeskab med gruppen, i den endegyldige konfrontation med troldene. de fortæller dog at troldene ledes af en særligt stor og ondskabsfuld trold, med et skjold spændt på bringen som rustning og gruppen kaster sig nu over dette problem mens de begiver sig afsted imod det sidste trolde-slag.

de finder troldene i en lysning, hvor de har lavet en art bivuark af 6 væltede grantræer, og gruppen, med deres ridder-allierede går i stilling i udkanten af lysningen, imens Zaraya forsøger at flyve ind over trolde-hulen og ramme den store leder med en dødbringende "sun-bolt". hele rækken af ventende krigere holder vejret med Zaraya nærmer sig sit bytte og oplader den stålende nimbus af sollys i sin hånd. hun kommer tæt nok på og med et lydløst drøn sender hun den intetanende trold hensides.


mere kommer senere...

Rigtig cool med de her recaps og fedt du tager sagen i egen hånd Helge. For mig at se er de essentielle for at holde en kampange med forholdsvis lav spille-frekvens kørende. For den umiddelbare fremtid for vores gruppe spår jeg at vi bryder fri fra gamle Gostawander og grundlægger vores egen skattejæger-bureau. Dette ville kunne åbne op for en model ala x-files. Altså dels Monster/Treasure of the week episodes/sessions og dels sessions der får plottet til at skride frem. Hermed bliver det "Bureau'ets historie" i denne klassiske og flotte fantasy verden. For mig at se kan vi altså godt kigge langt frem med det her projekt selvom vi ikke spiller hver uge. Derfor mener jeg også at ville være oplagt at spille en rigtig session på obnoxicon evt fredag eftermiddag/aften, så vi kan få gang i denne Epos og grundlagt bureau'et.

PS:
Med det tekniske og grafiske niveau vi holder på vores encounters, er det ingen undskyldning hellere at ville spille brætspil;)

lyder som en god idé, der Rass!

dynamikken der driver gruppen, og plot-linien, især hvis vi kun spiller en gang om måneden eller 2, kræver sikkert også at hver session er enkeltstående og kan fungere uden at der skal trækkes på det der skete sidste gang... det åbner også delvist bedre op for gæstespillere, da det er lettere at flette dem ind, især hvis der findes et galleri af spillere, med "faste" gæste-karakterer, som arbejder freelance for Manolin Inc.

lad os se om vi kan få en lille splittelse i Gostvander familien til at komme i igang næste omgang...