På tiårsdagen for dannelsen af deres eventyrklub har Chegwidden, Mulland og Carney-Smith valg at de skal bestige mt. everest som den ultimative udfordring af deres eventyrlyst.
I basecamp bliver de oppasset af en ældre herre der gerne vil med på deres ekspedition, da de har en ledig plads. De ender med at afvise ham da de ikke føler sig sikre på at han er aklimatiseret og i det hele taget kan klare turen op på toppen.
Den næste dag drager de afsted og på vej over det første farlige stykke mister de et af ekspeditionensmedlemmer da hun falder dybt ned i isen. De er lige ved at miste Chegwidden* også, men det lykkedes at redde den gode doktor op fra den issprække han er faldet i. De når op til camp 2 et godt stykke efter midnat, men her bliver de mødt af opskræmte folk og en lejrleder der er mere eller mindre i panik. Det viser sig at en tidligere ekspedition er blever overfaldet på vej op ad bjerget og en af dem har fået hugget sin arm af. Det lykkedes for Chegwidden at stabilisere den tilskadekommende så han kan flyttes ned af bjerget igen.
Gruppen aftaler med lejrlederen at de skal holde vagt i løbet af natten for ikke at bliver overrasket. De stoler ikke på nogen af de andre i lejren så de må skiftes de 4 til at holde vagt.
I løbet af morgenen ankommer den ældre herre de ikke ville have med på ekspeditionen han kommer luntende op ad bjerget, som om han var ude på en rask løbetur. Dette imponerer gruppen en del. Han introducerer sig som Smith og overtaler gruppen til at tage med ham videre op ad bjerget for at undersøge, hvad det er der overfalder klatrerne.
Da de er kommet afsted afslører han for dem at der er tale om en slags halv-engle der burde have forladt jorden, men som i stedet har valgt at bosætte sig under toppen på bjerget. De er nødt til at skræmme folk væk med jævne mellemrum, hvor de skal have ladet deres batterier op gennem en særlig gunstig konstellation af planeterne.
Mellem camp 2 og 3 ser Smith noget ved siden af sporet og han lader gruppen stå, mens han bevæger sig over mod det endnu uidentificerede. Han når dog aldrig frem til det da der pludselig springer en Yeti frem og tordner op mod gruppen for at angribe dem. Smith har heldigvis efterladt en M4a riffel med fuldt magasin hos Carney-Smith der med køligt overblik tager sigte på uhyret. Han tømmer næsten magasinet i uhyret, der dog ikke lader sig stoppe, istedet angriber det Chegwidden, som bliver flænset grumt af det lange meget skarpe sværd uhyret svinger.
Det lykkedes for Smith at kommer tilbage i tide til at komme uhyret til livs inden det tager livet af gruppen og han slår i stedet uhyret ihjel. Nu viser det sig at Smith har haft ret i sin påstand om at Yetier blot er kæmper der i en form for forklædning.
Det lykkedes for Smith at stabilisere Chegwidden, og her slutter første akt af Mt. Everest ekspeditionen.
*Eller hvad?
I basecamp bliver de oppasset af en ældre herre der gerne vil med på deres ekspedition, da de har en ledig plads. De ender med at afvise ham da de ikke føler sig sikre på at han er aklimatiseret og i det hele taget kan klare turen op på toppen.
Den næste dag drager de afsted og på vej over det første farlige stykke mister de et af ekspeditionensmedlemmer da hun falder dybt ned i isen. De er lige ved at miste Chegwidden* også, men det lykkedes at redde den gode doktor op fra den issprække han er faldet i. De når op til camp 2 et godt stykke efter midnat, men her bliver de mødt af opskræmte folk og en lejrleder der er mere eller mindre i panik. Det viser sig at en tidligere ekspedition er blever overfaldet på vej op ad bjerget og en af dem har fået hugget sin arm af. Det lykkedes for Chegwidden at stabilisere den tilskadekommende så han kan flyttes ned af bjerget igen.
Gruppen aftaler med lejrlederen at de skal holde vagt i løbet af natten for ikke at bliver overrasket. De stoler ikke på nogen af de andre i lejren så de må skiftes de 4 til at holde vagt.
I løbet af morgenen ankommer den ældre herre de ikke ville have med på ekspeditionen han kommer luntende op ad bjerget, som om han var ude på en rask løbetur. Dette imponerer gruppen en del. Han introducerer sig som Smith og overtaler gruppen til at tage med ham videre op ad bjerget for at undersøge, hvad det er der overfalder klatrerne.
Da de er kommet afsted afslører han for dem at der er tale om en slags halv-engle der burde have forladt jorden, men som i stedet har valgt at bosætte sig under toppen på bjerget. De er nødt til at skræmme folk væk med jævne mellemrum, hvor de skal have ladet deres batterier op gennem en særlig gunstig konstellation af planeterne.
Mellem camp 2 og 3 ser Smith noget ved siden af sporet og han lader gruppen stå, mens han bevæger sig over mod det endnu uidentificerede. Han når dog aldrig frem til det da der pludselig springer en Yeti frem og tordner op mod gruppen for at angribe dem. Smith har heldigvis efterladt en M4a riffel med fuldt magasin hos Carney-Smith der med køligt overblik tager sigte på uhyret. Han tømmer næsten magasinet i uhyret, der dog ikke lader sig stoppe, istedet angriber det Chegwidden, som bliver flænset grumt af det lange meget skarpe sværd uhyret svinger.
Det lykkedes for Smith at kommer tilbage i tide til at komme uhyret til livs inden det tager livet af gruppen og han slår i stedet uhyret ihjel. Nu viser det sig at Smith har haft ret i sin påstand om at Yetier blot er kæmper der i en form for forklædning.
Det lykkedes for Smith at stabilisere Chegwidden, og her slutter første akt af Mt. Everest ekspeditionen.
*Eller hvad?