Påske ved jeg intet om udover at hvis jeg har tid skal jeg nok lave noget med Kristina, men måske kan der sættes et par dage af til noget hygge?
Jacob, dette stykke tekst fortæller dig alt om stemningen i 40K:
It is the 41st millennium. For more than a hundred centuries the Emperor has sat immobile on the Golden Throne of Earth. He is the master of mankind by the will of the gods, and master of a million worlds by the might of his inexhaustible armies. He is a rotting carcass writhing invisibly with power from the Dark Age of Technology. He is the Carrion Lord of the Imperium for whom a thousand souls are sacrificed every day, so that he may never truly die.
Yet even in his deathless state, the Emperor continues his eternal vigilance. Mighty battlefleets cross the daemon-infested miasma of the warp, the only route between distant stars, their way lit by the Astronomican, the psychic manifestation of the Emperor's will. Vast armies give battle in His name on uncounted worlds. Greatest amongst his soldiers are the Adeptus Astartes. the Space Marines, bio-engineered super-warriors. Their comrades in arms are legion: the Imperial Guard and countless planetary defence forces, the ever-vigilant Inquisition and the tech-priests of the Adeptus Mechanicus to name only a few. But for all their multitudes, they are barely enough to hold off the ever-present threat from aliens, heretics, mutants - and worse.
To be a man in such times is to be one amongst untold billions. It is to live in the cruellest and most bloody regime imaginable. These are the tales of those times. Forget the power of technology and science, for so much has been forgotten, never to be re-learned. Forget the promise of progress and understanding, for in the grim dark future there is only war. There is no peace amongst the stars, only an eternity of carnage and slaughter, and the laughter of thirsting gods.Mht. D&D så er jeg bare ved at være en smule træt af det. Det er bygget til Hack'n'Slash og virker kluntet eller slet ikke til andet end det. Selvfølgelig er det bare et sæt regler og vi kan selv om hvordan vi fortolker dem og spiller med dem, men vi har vist bevist temmelig tit at vi ikke formår at bruge D&D på andet end "kloaken"
Desuden er kampsystemet, som ellers er den store sellert for D&D, både tungt og utroværdigt når man kommer op i levels....Og levels. Dem synes jeg bare ikke om. De begrænser udviklingen af unikke karakterer (som de så har forsøgt at fikse ved at lave endnu flere feats og endnu flere classes = fail) og så fejler de desuden grumt i det de er designet til, nemlig at balancere spillet.
Derudover ønsker jeg at leve mig ind i den verden vi spiller i og det er ret svært med D&D. Der er bare for mange ting der enten ikke giver mening, eller er svært at finde meningen i. Tag fx. troldmænd. Granted, troldmænd i fantasy skal være mægtige, men kunne det ikke gøres på en anden måde? Med de magier de har til rådighed er der bare så mange ting der burde gøres anderledes i en D&D verden i forhold til vores. Hvis du bygger en borg så glem at hyre murere. Hyr en troldmand. Han kan kaste stonewall gratis og sikkert mange af dem om dagen. Er du sulten? så gå til din lokale kirke, har laver de alt det vand og mad du kan ønske dig, ud af den blå luft. Det er pærenemt, du skal stort set bare være medlem af kirken, så lærer du hvordan du laver luft til mad og vand. Hvis du savner din bedste ven, der døde i en ulykke for mange år siden, liv ham op! Skal du ud på en lang rejse? Så snak med en troldmand, han gør det hurtigt og nemt. Vil du snakke med din gud? Så giv en skilling til din lokale kirke, eller eventuelt lidt mere for at komme på direkte besøg i gudens hus. Vil du gerne af med den onde konge? Så hyr nogle eventyrere på lvl 10+, det skulle de ikke have svært ved med lidt forberedelse.
Magi og magiske ting er så udbredte og så magtfulde at det ændrer alt ved verdenen, og det kræver så ufatteligt meget fantasi at forstille sig sådan en verden at wizards bare har tænkt at det er der nok ingen der bekymrer sig om, og så har de ellers sprunget let og elegant over det. Alle kan blive magikere hvis de har intelligens til det og det virker bare utroværdigt. Jeg har svært ved at leve mig ind i det.
Når alt det er sagt, så kan D&D også være sjovt hvis man ikke lige har forberedt noget andet. Det er nemt at gå til fordi det ofte bare handler om at slås mod de næste modstandere. Let at gå til, svært at rollespille, efter min mening.
Derudover er det eneste der tæller for D&D at vi kender reglerne (sådan rimeligt), synes jeg.
Hvis vi tager Drager og Dæmoner istedet, så vil jeg vove at påstå at i kan lære reglerne, på bare et par dage, bedre end i kan reglerne til D&D . Det kan i fordi der ikke er så mange regler, og dem der er, er nemme. Det er op til DM og spillere at finde det der giver mest mening og det gør det nemmere, hurtigere og mere naturligt at spille. Desuden er magtbalancen i Drager og Dæmoner holdt nede på et troværdigt niveau. Du kan ikke erobre en borg alene bare fordi du er troldmand og kan kaste lidt magi. Du har brug for en hær til det, ligesom i virkeligheden, men en troldmand kan spille en afgørende rolle, fordi han er mere mægtig end den normale mand. Fantastisk, men også noget man kan forestille sig nemt uden at støde ind i de store logiske hårdknuder.
Hvis det stod til mig så konverterede vi hele Nikos verdenen til Drager og Dæmoner...
Men rollespil er jo ikke bare regler, så hvis folk helst vil spille D&D, så skal jeg nok være med på det. Så må jeg bare tage mig sammen og forsøge at spille rollespil istedet for at optimere.