Arvandor - Referater

1 Spilgang:


Det var en sløv eftermiddag i den sene eftersommer / tidlige efterår i Arvandor.

Lord Duros Fender Aringil, Lord of Southern Fender & Ambassadør for Aringil grevskabet, sad sammen med sin trofaste rådgiver og læremester, Louis Bosco, da en af Mester Bosco's mange spioner indrapporterede at den smukke Lady Diessa, også kaldet Tarameins Rose, netop var redet igennem byporten i Oldtown.

Lord Duros sendte straks en social invitation ud til Lady Diessa, om at denne måtte indfinde sig i Ambassadør residensen snarest muligt.
Lady Diessa var af Tarameine linien, men gift med Lord Toron Haddan Aringil, en god og mangeårig ven af Lord Duros.

Efter alt det formelle var overstået begyndte en løs omgang snak om rygter og historier for sommeren over. Både Lord Duros, Lady Diessa samt Mester Bosco var alle meget ivrige og interesserede i hvad der var sket i sommers, hvad der skete lige nu, og hvad der skulle komme til at ske.

Efter et par dage i hovedstaden snublede de over et løst rygte omkring lejesoldater og handel med elefanter i Colouvere, hertugdømmet i syd.
Da alle tre var inde i magtkampen i Arvandor kunne de godt se betydningen af netop en sådan transaktion: Mulig og snarlig Krig i Arvandor.

Deres gisninger og vurderinger blev fulgt op med grumme forudsigelser fra den gamle læge og vismand Baltukaan. Baltukaan var en meget respekteret forudsiger og havde været i Haddan familiens tjeneste i mange mange år.

Et plot sås spillet ud, der var mange løse ender, meget som kunne udforskes.

Lady Diessa pumpede sine kvindelige kontaketer, Lord Duros sine adelige og officielle kanaler, Mester Bosco samlede sine rygte-smede og sendte sin dygtige udforskere i felten. Alt imens kastede Baltukaan med sine ben, konsulterede sin stjernekort og lugtede fælt.

Mangen en time senere måtte det konkluderes som sandsynligt at der var et større plot igang, som meget sandsynligt kunne begynde med et mord på Kongens nevø, den dygtige og loyale Grandmaster af Seraphion Ordenen, Ordenen som var tæt knyttet til beskyttelsen af riget.
Stormester af denne orden sad således på en stor del af den magt som kunne understøtte kongen i Arvandor. To make or break a king Seraphion ordnen var en vigtig post i spillet.

Hvis kongens nevø skulle afgå ved døden, ville den næste stormester blive Hertugen af Colouveres 3 ældste søn, hvilket ville være endnu en brik i et komplot mod tronen.

Gode råd var nu dyre, og den store sensommer Audiens hos Kong Staphos nærmede sig med hastige skridt.

/Janus

2. Spilgang.

Den var en støvet og kvalm varm eftermiddag i Arvandor. Gaderne var fulde af mennesker på vej ind i Oldtown. De fleste større adelshuse havde familiemedlemmer på vej ind til deres residenser og huse i Oldtown, og med dem kom hundredevis af tjenere, håndværkere og småhandlende.

Midt i alt dette virvar ankom Lord Toron Haddan Aringil med hans følge af Men-at-arms. Lord Toron var allerede ved porten til Oldtown træt af larmen, støvet og varmen. Det store menneskehav som bølgede igennem gaderne gjorde intet fr at forbedre denne situation.

Vel ankommet til hans families byhus genforenedes Lord Toron med sin smukke Lady Diessa. Glæden var stor, da han ikke havde set hende længe pga hans kampagne mod røverbanderne i det nordvestlige Aringil.

Midt i deres omfavnelse ankom en page i Lord Duros Fender Aringils liveri. Lord Toron og hans familie var hermed inviteret til en velkomstmiddag hos Lord Duros.

Efter en større middag og mange historier senere trak de to Lords, samt Lady Diessa og Mester Bosco, ind i Lord Duros kontor for at diskutere alvorlige nyheder som Lord Toron medbragte.

Lord Toron havde i sit sidste slag mod røverbandens hovedkvarter beslaglagt et dokument som beskrev en aftale om et mord på hans storebror, et mod som fandt sted for 4-5 år siden.
Der var nu tale om et komplot mente han, og ikke et almindeligt overfald som mange havde ment da det skete.

Lord Toron tilbud på sin faders og egne vegne en militær alliance mellem huset Haddan og huset South Fender.
Lord Toron forpligtede hermed huset Haddan til at forsvare huset South Fender i 25 år, mod at Lord Duros hjalp ham med at opklare mordet på Toros sagelige storebror.

Aftalen blev underskrevet, og jagten gik nu ind på spor som kunne føre i retning af en mulig morder.

Lady Diessa og Lord Toron opsøgte Mester Loki i Det Kongelige Bibliotek i Arvandor og fik analyseret dokumentet. Mester Loki mente at vide med sikkerhed at det ikke som antaget var 4-5 år gammelt, men næppe mere end et halv år. Derudover mente han at kunne sige at det var skrevet af en lærd dannet mand, fra det centrale eller sydlige Arvandor.

Med denne information gik spekulationerne igang. Efter megen snakken frem og tilbage, hvor blandt andet Mester Bosco udbredte sig med sine teorier, blev man enige om at det var plantet for at skabe mistro og måske provokere en eller anden for for konfrontation rettet mod Lord Toron. Lady Diessa så gerne at hendes mand skulle spille den hidsige adelsmand mange troede han var, ved sit snarlige foretræde for kongen. Mester Bosco var af en anden holdning og mente at man skulle spille an med en underspillet ro, og derved vente sig det næste træk, og derved ikke lade sig provokere til konfrontation. Lord Toron så fornuften i begge ideer, men valgte at følge Mester Bosco's visdom, da Lord Torons far altid havde fortalt den unge Toron om Bosco's til tider næsten nederdrægtige snilde.

Under audiensen hos Kong Staphos I fik Lord Toron, med hjælp fra sin gode ven og ambassadør Lord Duros, foretræde og kort taletid.
Lord Toron skænkede trofæer til kongen fra sin succesfulde kampagne mod røverne og oplyste samtidig Kongen om de beviser han havde fundet omkring hans broders mord. Denne besked var dog mest rettet mod tilhørende.
Kong Staphos gav sin velsignelse til Lord Torons undersøgelse og gav ham sin offentlige støtte i sagen.

Efter audiensen blev Lord Toron kontaktet af Kongens fætter, Lord Currion Arvandor, Lord-Captain of the Royal Guard samt Lord Torons onkel på hans mors side. Lord Currion fortalte ham at Kongens støtte også ville være hans hvis undersøgelsen skulle komme til en duel om ære og ret til sidst.
Kongen ville hermed gerne støtte ham og sende hans champion, den unge og dygtige Sir (Shit, kan sgu ikke huske hans navn) i Lord Torons sted.
Lord Toron virkede først lidt afvisende, da hans synes det mindede om kujoneri ikke at tage sine egne dueller, men efter lidt betænkningstid kunne han godt se det rigtige i at være på god fod med Kongen og have dennes fulde offentlige støtte. At Kong Staphos ville bruge sin champion i denne sag var det samme som offentligt at støtte Lord Toron og sende alle den besked at Kongen troede op Lord Torons anklage, og ikke på den anden part.

Alt imens denne samtale foregik cirkulerede Lord Duros og hilste høfligt på alle, brugte de rigtige fraser samt lovprisninger og levede op til sit rygte som en af de mest lovende unge politiske magtspillere i Arvandor.
Mester Bosco's fede legme daskede rundt og kikkede interesseret på alt kunst alt imens vindruerne og fersken juicen gled i en lind strøm ind i hans fede kinder. Midt i denne spise-dans, nåede Bosco sit mål, Grandmaster Oleran Arvandor. I stille vendinger hviskede Mester Bosco hans mistanke om at der var bestilt et meget professionelt hit på ham, bestilt hos de aller inderste circler af underverdenen.
Lord Oleron smilte først og var ikke videre imponeret, indtil Mester Bosco nævnte 'De 7', på det tidspunkt begyndte det at dæmre for Lord Oleron, at truslen måske var reel.

Efter en lidt længere cirkuleren lød der pludseligt et skrig, og en mandsstemme råbte "Assassin". Mester Bosco var den første der reagerede, og opdagede straks at det var den Tarameinske Hierophant der var under angreb. Mester Bosco trak sig straks ind foran Lord Duros og holdte samtidig øje med Lord Oleran. Alt imens blev Hierophanten stukket ned og selv ramt, for derefter at falde om med fråde om munden, et åbentlyst selvmord.

Mester Bosco var ikke et øjeblik i tvivl om at dette hit var en diversion, og at det rigtige hit ville komme snart i forviringen. Manden som var sendte efter Hierophanten var i Mester Boscos øjne langt fra dygtig nok til at foretage sig sådant et hit, og Hierophanten ikke et spændende og relevant offer, og han var derfor sikker på at der ville komme mere i forvirringen.

Ude på gange stødte Lord Toron og Lady Diessa på en tjener med en meget stor crossbow. Efter lidt roden frem og tilbage overmandede Lord Toron manden og fortsatte sammen med sin kone ned i gården for at søge ud i sikkerhed.

Hvis Mester Bosco før var bare lidt i tvivl var han det ikke længere. Der var tale om et typisk high-class hit med 3-4 hitmen.
En indenfor med en crossbow, en tjener med en syl med gift på i forvirringen, og en til 2 skydere mere på tagene udenfor til når borgen blev åbnet igen.
Midt i forvirringen ville Lord Oleran fortsætte sammen med mængden ud af porten, men Mester Bosco og Lord Duros fik dog overbevist ham om at tage en anden vej ud af borgen.

Efter en times tid blev porten åbnet op, og folk kunne nu fortsætte hjem til deres byhuse og residenser.
Lord Toron og hans familie besluttede sig for at gæste Lord Duros, da Haddans residens havde været ud for en brandskade i løbet af dagen.

Senere den aften da Lord Toron, Lord Duros, Lady Diessa og Mester Bosco sad omkring bordet og diskuterede sagen var stemningen lav.
Lady Diessa var en smule nervøs over at hendes 'onkel' Hierophanten var kommet alvorligt til skade.
Mester Bosco var dog helt sikker på at der ikke var sket ham noget, da snigmorderen åbentlyst var en amatør.

Næste morgen indløb Mester Bosco's rapport fra hans mænd i gademiljøet:
Hierophanten var uskadt, og der var ro i gaderne.
Der var ingen som havde set Lord Oleran var ikke set siden, men der var mange som mente at der havde været mange både i vandet omkring borgen natten før. Altså var det sandsynligt at Lord Oleran og flere andre var smuttet ud af borgen af bagvejen i mørket, hvor snigskytter ville have yderst svært ved at komme til dem.

Den lille gruppe omkring bordet åndede lettet op, snigmordet på Lord Oleran var slået fejl, alle var lettede.

Med undtagelsen af Mester Bosco, han sad stadigvæk med furrer i panden og et tænksom blik i øjet.

Han var udemærket klar over at det kun var et spørgsmål om tid før de kom til ham.

Der var et saying i Underverdenen der hed: "Ingen undslipper de syv slanger når først de er mærket.."

Lord Oleran Arvandor, Kongens nevø og Stormester for den mægtige Seraphion Ridderorden var mærket, det var Bosco ikke længere i tvivl om...

/J

4. Spilgang: "With all you have got, fight for your King"

resume: Arvandor står i en ny borgerkrig. Den ene side er rebellerne; de store huse Stohl og Colovere med endnu uafklaret udenrigsstøtte fra Imperiet (syd), muligvis fra Braronierne (øst), særligt baroniet Lockt. På den anden side står loyalisterne bestående af husene Arvandor, Caubal(?), Galienne, Fourian og Aringil Huset Taramane er neutraliseret pga indre stridigheder, men støtter moralsk loyalisterne ikke mindst ved Diessa "Taramanes rose" call to arms for Kong Staphos 1.
Efter at have undsluppet den nu belejrede hovedstad konsoliderer gruppen sig i det allerede mobiliserede Aringil(dette er skert på baggrund af oplysninger hentet i spilgang 3!) og venter på næste træk. Greven af Aringil sender Duros og Toron til østgrænsen(fourian) hvor de fjendtlige baronier mobiliserer styrker med bud på at holde fjenden i skak via forhandling så længe så muligt. Duros udnævnes til kongelig forhandler og ekspeditionen medbringer også en mindre styrke(200 archers) samt kampstyrken af Gerberos riddere ledt af grandmaster, Meros Fenter Aringil, en slægtning af Duros, til et evt. forsvar af fourian land.

En fugtig og kold efterårsmorgen først i oktober når følget Woolton, som markere enden for "the Oath Trail" en gammel vej som inkarnere alliancen mlm Fourian og Aringil vendt mod den stadige trussel fra baronierne i øst. Oldermanden i byen opsøges straks og udspørges om efterretninger vdr. konflikten i området. Toron er tydeligt rastløs og kommer snart i skæderi med Duros og Bosco da oldermanden fortæller at de to bier vejer over baronernes hær.(i ved selv hvad det betyder)
Toron er sikker på at en væbnet konfikt er uundgåelig og at man derfor skal slå først, hvor Duros og Bosco maner til besindighed og forhandling som kan købe kong Staphos uvurderlig tid til at samle loyalist hæren. Der opnåes ikke enighed om fremgangsmåden og det tydeligøres at de to adelsmænd er oplært i hver sin skole.

Toron formanes af Bosco til ikke at ødelægge forhandlingerne ved et krigerisk træk og i den forbindelse "klippes" en besked fra Toron til Jarlen af Fourian. Følget iler videre sydpå til Lancers Rest, som udgør hjørnestenen i det nordlige frontafsnit, og her bliver det delt. Duros og Bosco tager til Bulhorn hvor Jarlen Eyworn Fourian har midlertidig regering for at få overblik, og for at kunne forhandle med fjendens ledere. De får selskab af lady Diessa som gerne er at finde nær vigtige forhandlinger.
Tilbage i Lancers Rest bliver Toron og Baltuk samt Gerbereos ridderne på Torons forespørgsel.

Mens diplomaterne rejser sydpå når den samlede Haddan hær(ca. 1000 mand, dog er de fleste heraf conscripts) den følgende nat frem til Lancers Rest. Toron har gamblet og egenrådigt kommanderet den østpå istedet for at sende den direkte til kongens mønstring. Dog har hæren 3 uger at løbe på inden den skal afgives til Kong Staphos marshall. Den pludselige ankomst af nye styrker betyder imidlertidigt at der kan laves et nordligt fremstød. Toron beder den lokale Lord Baron Rupart Fourian om at ignorere sine befalinger fra Jarlen af Fourian og tilslutte sig et fælles angreb på fjenden. Rupart afviser men opfodre alle sine sønner og senior men-at-arms til frivilligt at tage del. Toron leder derpå et angreb på baronernes nordlige camp med en blanding af Haddan, Gerberos og Fourian styrker. Lejren overgiver sig efter to dages kamp.

Da Diplomat-følget når frem til Bullhorn er status q. Dagen efter indløber nyheden om sejren ved den nordlige camp, omdøbt "camp Diessa", og en diplomatisk føler bliver sendt ud fra Lockt da det viser sig at en vigtig adelsmand; Lord Hakkuran Nelch, har overgivet sig til Toron. En forhandling finder sted i "no-man-land" dog uden resultat. Forhandleren fra Locht, en ung charmerende adelsmand ved navn Baronet Chanra Lockht, søger at forhører sig men bliver kløgtigt afvist med råd på at tænke over en passende løse sum for Nelch. Chanra bliver i øvrigt dybt facineret af både den smukke Diessa og den veltalende Duros. De næste dage forhandles der frem og tilbage og Bosco presser citronen for en meget høj løsesum og en langstrakt forhandling. Baronierne virker handlingslammede og vinteren er på vej, hertil kommer ikke mindst at flere "undslupne" Froch soldater taler om en overmagt af sort magi og unarturlige hændelser ...da Chanra til sidst på sin lords vejne tilbyder en urimeligt høj løsesum for Nelch indgår Duros en aftale ved en endnu højere sum, og dette vil nok blive brugt som skoleeksempel for fremtidige diplomater i samme situation. På sammetid rygtedes det også at en ny ridderorden har set dagens lys i Arvandor. The Rose-Guard. Stífteren er den smukke Sir Richard Heather Taramane og han har dedikeret sin orden af frustrerede unge Taramane riddere til "the rose of Taramane" og hendes kamp for riget.

Bosco er tilfreds med sin elev da en budbringer når Bullhorn. Kongen er udsluppet hovedstaden, men er meget syg og ønsker sin forhandlers samt Baltukaen og dermed Toron's tilstedeværelse. Gruppen mødes igen ved Kong Staphos dødsleje og medbringer sejre til den døende konge på flere fronter....Dog ønsker kongen først at se Baltukaen alene, inden hans sidste ord skal gives. Følget når kongens syge seng..han lever men er en færdig gammel kæmpe, han kigger på de der står omkring ham med døden i blikket...de sidste kræfter mønstres og kongen taler....



Følg med i afsnit 5 for at finde ud af hvad kongen siger..er det blot vrøvl eller er det john der taler igennem ham?


God damn! det tager meget vin og tid at skrive et ref. respekt Janus for de første 2!

Arvandor 5. spilgang

I sidste afsnit forlod vi kongen på hans dødsleje mens alle ventede spændt på Baltukaans dom. Dette afsnit begynder med at den lægekyndige gamle mand forlader kongens side, for at vende tilbage til gruppen med den besked at kongen vil overleve natten, men dagen efter er mindre sikker.

Da kongens liv hænger i en tynd tråd og rigets fortsatte beståen er afhængig af hans fortsatte overlevelse bliver Mester Baltukaans råd pludselig meget interessante. Da mesteren vurderer at ikke alle i gruppen kan tåle at høre, hvad hans råd er venter afventer han at de mere sarte sjæle i gruppen går til ro inden han kommer med sin endelige vurdering af kongens tilstand.

Mester Baltukaan gør det klart at kongen helt sikkert ikke vil overleve den næste nat, hvis ikke mesteren griber ind overfor den gift som kongen er påvirket af. Årsagen til at mesteren har været så længe om at melde dette ud, er, at det vil kræve et barneoffer af adel byrd, fremover at holde kongen i live. Lady Diessa, Lord Duros og Mester Bosco ser kort på hinanden og nikker. Bosco hidkalder sig sine betroede medarbejdere og beder dem om at tilvejebringe Grev Furions yngste datter. I skjul af natten bliver datteren bortført fra sit værelse og smuglet ind til kongen, hvor Mester Baltukaan udfører sine mørke ritualer.

Næste dag er kongen revitaliseret, han er ved bedre mod og føler sig i stand til at overleve krigen. Han kalder Aringil herrerne til sig og udnævner Toron til feltmarskal for den østlige front, og Duros til Marshal Spokesman også ved den østlige front. I forbindelse med udnævnelsen udleveres kongens segl til Duros, således at han nu i enhver henseende kan agerer på vegne af kongen.

Selvom kongen synes revitaliseret, oplever særligt Lady Diessa at han tilsyneladende har mistet en del af sin selvstændighed i forbindelse med sin bedring. Dette kommer særligt til udtryk på rejsen mod Maison, hvor gruppen er på vej for at forberede vinteren og forårskampagnen. På denne rejse oplever Diessa gentagne gange at kongen agerer nikkedukke når hun foreslår noget, for at teste sin teori beder hun både sin mand, Lord Duros og Mester Bosco stille mere eller mindre urimelige forslag til kongen der gentagent bekræfter Lady Diessas hypotese, kongen er under en særlig indflydelse der gør ham yderst åben overfor suggestion, særligt fra gruppens fem medlemmer.

En anden bekymrende nyhed når gruppen omtrentligt samtidig med afrejsen mod Maison. Beringard, som ligger højt placeret i arverækkefølgen til tronen er forsvundet. Det er ikke muligt at finde nogle spor af, hvor han kunne være endt eller om han er kommet ud for en ulykke. På vej mod Maison teoretiserer gruppen over, om Beringard kan være endt som fange i Tower of Silence, fordi den lokale borgherre der er af Stohl-famile.

Da gruppen endelig ankommer til Maison for er det for at indlede forhandlinger med Lord Rigor* om hvordan de kongetro styrker skal fordeles mellem fronterne. Et forhandling der helt naturligt overlades til Lord Toron, der gennem sin erfaring har vist sig som en af rigets bedste strateger. Kongens udnævnelse af Toron som feltmarskal bygger jo netop på at han er en af det mest erfarne strateger i landet, både på grund af det nyligt overståede slag på østfronten, men lige så meget på grund af den lange kampagne mod de røvere der var ansvarlige for hans ældre brors død. Nu er Toron til gengæld nødt til at forsvare sin nyvundne titel overfor Lord Rigor, der har betydeligt længere tids erfaring i militærverdenen end Toron.

For at føje spot til skade, skal Toron samtidig overvinde sin jalousi overfor den nydannede ridderorden; Taramanes Roses Garde. Allerede kort efter ankomsten til den store militærlejr udenfor Maison indtræffer den første træfning mellem lord Toron og de unge riddere, da en selvbestaltet beskytter af Lady Diessa forsøger at nægte lord Rigor adgan til Kongens telt, så længe Lord Rigor er bevæbnet. Det udvikler sig til at ynglingen trækker blankt overfor lord Rigor og for at undgå at ungersvenden lider en utidig død er Toron nødt til at gribe ind. Det gør han ved resolut at slå den unge mand i gulvet. Det ender med at redde hans liv, men koste ham et par tænder.

Dette første møde mellem Toron og den unge ridder-garde tjener selvsagt ikke til at give lord Toron et positivt syn på garden. Da kongen kort tid efter erklærer ridderordenen for officielt stiftet og en beskytter af riget, bliver det for meget for Toron der slår sig på flasken og senere opfører en scene i Gardens lejr, hvor han foruden at slå flere af de unge riddere omkuld ender med at pisse på en flok af dem. Lady Diessa sørger meget diplomatisk for at redde de unge mænd ære ved at udnævne dem til hendes personlige æresgarde. Efter en længere ægteskabeligt skænderi, hvor det endeligt går op for Toron at den nydannede ridderorden har svoret cølibat, accepterer han at den nydannede orden kan være en væsentlig hjælp i den forestående krig og at han derfor bliver nødt til at finde sig i deres tilstedeværelse omkring hans kone.

De egentlige forhandlinger om fordelingen af styrkerne mellem de to fronter sker efterfølgende i rimelig mindelighed. Rigor beholder Caubals bueskytter og får i første omgang hjælp fra Seraphion ordenen til at beskytte hovedstaden og den sydlige front. Toron får til gengæld kommandoen over styrkerne fra Aringil og Fourian og mulighed for at tilkalde Seraphion ridderne når der skal føres en offensiv der skal sikre at overbevisende sejr.

Hurtigt bliver de to marskaller dog enige om at den forestående krig står eller falder med Kastor. Det betyder at der må sendes en delegation til Kastor for at sikre regionens deltagelse i krigen på kong Staphos side. Da denne enighed hurtigt nås betyder det at man nu blot mangler at finde ud af hvordan man bedst sikrer at Kastor kaster deres kræfter ind i krigen på kong Staphos side.

Denne diskussion skulle dog vise sig at koste megen tid og mange grå hår. Det blev hurtigt aftalt at Kastor skulle træde ind i krigen på den østlige front, så diskussionen om, hvordan man skulle sikre dette blev lagt over til gruppen.

Fra start af var der blev der lagt op til to løsningsmodeller. Den ene var at gruppen skulle tage derover i samlet flok og udnytte at Torons grandonkel sidder som herremand i Southpoint og gennem ham søge at få foretræde for prinsen og forhandle en aftale på plads. Den anden var at udpege en kongelig forhandler der kunne drage til Kastor for at varetage forhandligerne.

Da gruppen samtidig afslørede Reox i at forgifte kongen, blev det kort overvejet at sende Reox afsted, både på grund af hans diplomatiske evner, men også for at få ham væk fra kongen. Men efter Lord Duros fik tid til at tænke det igennem siger hans diplomatiske viden ham, at Reox må have solgt ud til enten Baronierne og Tybee eller Stohl og Colovere. Derfor kan Reox ikke sendes afsted. Da det stadig er Duros magtpåliggende at Reox bliver sendt væk fra kongen arrangere han med Bosco at Reox forsvinder. Reox opbevares nu på et sikkert sted, hvor han med moderat fysisk pres overtales til at fortælle, hvilken side han har solgt ud til og afsløre hvad han ved om denne sides planer.

Med Toron og Diessa som varme fortalere for at gruppen tager til Kastor og med Duros og Bosco uden en klar kandidat til at tage af sted ender det med at Lord Toron stiller et ultimatum. Han, kongen, Lady Diessa og Baltukaan tager afsted – så må Duros og Bosco komme eller lade være. Truet med risikoen for at Toron skulle føre forhandlinger for rigets ve og vel er Duros nødt til at bøje sig. Dermed beslutter gruppen at tage fælles afsted til Kastor, med kongen forklædt som almindelig adelsmand. I forbindelse med afrejsen tager Bosco kontakt til Duros for at sikre sig frie hænder til at sørge for kongens og Duros sikkerhed under rejsen.

Her forlader vi gruppen for denne gang med en fod ombord i båden til Kastor og en fod stadig på fastlandet.

PS. Rasmus har sgu ret, man kan ikke skrive referat uden rødvin.

*more tiss, og Beringards far