Tak
Lige nu ved jeg ikke hvordan ugen skal forløbe, ud over at der er en masse praktiske ting der skal ordnes, begravelse, bank osv.
Jeg har meget lyst til at spille fredag, men ved ikke hvordan jeg har det der og om jeg overhovedet har tid. Derfor, hvis folk har lyst til at spille der kan det godt være at jeg også er klar. I må bare være forberedt på at jeg nok sidder og mukker lidt en gang i mellem og er lidt fraværende..
Som jeg også skrev til Janus, så må i meget gerne spørge ind til hvordan jeg har det og om min fars død. Jeg bliver ikke mere ked af at snakke om det. Grunden til at jeg nævner det er at jeg har stået i situationer før hvor venner havde mistet en i den nærmeste familie. Jeg vidste at det hjælper at snakke om det, men jeg var også bange for at komme til at gøre sorgen større ved at sige noget forkert, eller også vidste jeg slet ikke hvad jeg skulle sige. Det er en lorte situation lige meget på hvilken side man står, men tavshed gør det kun værre. Derfor håber jeg det er i orden at jeg skriver lidt mere om hvordan han døde. I kan bare springe over hvis i ikke ønsker at læse det, da det er rimelig skrappe sager.
Min far har ikke været helt sig selv i mange år. Han har været syg. Siden min farmor døde i 2006 har han drukket og begyndte at ryge hash. For ca. et år siden begyndte han at blive manisk. Han fik underlige ideer, sagde underlige ting og opførte sig ikke som jeg kendte ham. Jeg var dog altid meget ærlig overfor ham og sagde at jeg ikke brød mig om han når han drak og røg, men stadig afskar jeg ham aldrig. I det sidste halve år har han opførst sig mere og mere underligt, og er kommet op at skændes med den familie han havde i Skive, hvor han bor. Vi besluttede os, min mor og jeg, om at vi ikke måtte slå hånden af ham så han havde os, lige meget hvor skørt han opførte sig. De sidste gange jeg har snakket med ham har han virket nogenlunde klar. Hvis man ikke vidste hvordan han plejede at være, kunne man ikke se at der var noget galt med ham.
For ca. 5 dage siden blev min far klar i hovedet igen. Han kunne se hvor skørt han havde opført sig i de mange år og skammede sig over hvad han havde gjort og sagt til folk. I Torsdags (d. 17/2) besøgte han min mor. Han var fuldstændig afkræftet og meget deprimeret. Han fortalte at han ikke havde røget og drukket i flere uger. Han kunne ikke forstå og acceptere at han havde været så langt ude i så lang tid og min mor sad i lang tid og snakkede med ham og forsøgte at få ham til at indse at det var fordi han havde været syg, og at vi nok skulle hjælpe ham med at fikse det hele. Han fortalte min mor at han havde tænkt på selvmord, men at han nok var for fej til det. Min mor forklarede ham selvfølgelig at det var den helt forkerte vej at tage og at han kun ville forårsage skade på os, hvis han gjorde det. Hun fortalte ham hvor meget jeg elskede ham og han lyste op og smilte og lovede ikke at gøre det. Da han, tidligt fredag morgen, fortalte min mor at nu tog han hjem til Skive igen, forsøgte hun at få ham til at blive. Hun var nervøs for ham, men han virkede til at have det meget bedre end dagen før. Min mor sagde til ham at hun ville ringe til ham så snart hun fik fri fra arbejde. Kl. 22:30 da Kristina og jeg var kommet hjem fra Afrika havde hun stadig ikke kunnet få fat på ham.
Jeg var nervøs, men sikker på at min far aldrig kunne finde på at tage sit eget liv.
Lørdag kl. 10 får jeg fat på familien i Skive og får dem til at tage hjem til ham, for at høre hvordan han havde det.
Kl. 12 får jeg at vide at min far er død. Han har hængt sig selv fra loftbjælkerne og gennem loftslemmen. Rebet, eller snoren er knækket og de fandt ham liggende i fosterstilling. I Skive ligger der nu et brev som han har skrevet til mig. Jeg ved ikke hvad der står i det brev, udover at han har skrevet lidt om hvordan han gerne vil bisættes. Jeg forstår det ikke. For 40 timer siden sad jeg i flyveren og fortalte Kristina hvordan jeg ville bruge nogle af mine fridage på at være sammen med min far, og jeg glædede mig til at fortælle ham det.
Den ændring i hans sindstilstand der er sket over de sidste 5-6 dage er helt ufattelig. For ikke mere end en uge siden stod han hos en ven i Skive og malede en yderdør som han havde tænkt sig at placere i sit soveværelse så han kunne få direkte adgang til haven...Et par dage senere, ja.
Jeg tror ikke rigtig på noget liv efter døden, men jeg kan i det mindste sige at han ikke lider så meget nu, og det er jeg glad for.
I skal også vide at jeg ikke er som min far, så i skal ikke være bekymrede for om jeg begynder på noget dumt. Og hvis i bliver bekymrede for min opførsel eller andet så skal i bare sige det, så lover jeg at lytte og tage det til mig. Det har jeg dog lært af min far. Han havde svært ved at lytte i de sidste år.
Beklager at jeg har hi-jacked tråden.